Emne Progress:

Den synlige angst, er den angst, som du mærker i din krop. Det er en tilstand som din krop husker fra en eller flere situationer, du har været i, tidligere i dit liv. Situationer, som du ikke har haft det godt med.

Det er en erfaring, din krop ikke har sluppet. En angst, der ligger som en automatisk reaktion i din underbevisthed og som kommer til udtryk, gennem din krop.

Billedligt set, er kroppen en del af det underbevidste sind. Vi kan sige, at kroppen er en forlænget arm, af det underbevidste sind. Når det underbevidste sind går i angst, så følger kroppen med.

Programmering af angst sker, når det dagsbevidste sind kommer i en situation, hvor det ikke har tryghed eller erfaring for, at situationen kan løses bedre, og hvor du ikke med dine tanker får bremset processen. Når det dagsbevidste sind først har fået lov til at præge en angst ind i det underbevidste sind, bliver angsten siddende, så længe den bliver holdt i live.

Så længe angsten får opmærksomhed, det vil sige: så længe du reagerer på din angst, så længe du lader dig styre af den, så længe du lader den begrænse dig, lige så længe vil den leve i dig. Det vil sige, at så længe du lader dig påvirke af dine symptomer, lige så længe vil du styrke din angst.

Hvad der er brug for er, at du observerer på dine symptomer, og at du derefter gør så meget du kan, for at løse den opgave, som har udløst angsten, men uden at angsten får lov til at styre dig.

Dette kan virke som en hård nød at knække. Og det kan det også være, der er desværre ikke andre veje. Og uanset, hvordan angsten er opstået, eller om andre er årsag til den, så er det stadig i dig den bor, og det bliver derfor din opgave, at fjerne den.