Emne Progress:

Jeg tror på, at du nu kan se, at den angst du oplever, er holdt fast i en anden angst, der ligger dybere i sindet. Dette er en af de årsager, der er til, at en angst kan være bøvlet at få fjernet.

Samtidig er en angst også holdt fast af dine tanker omkring de katastrofer, der kan opstå i de situationer, der udløser angsten. Det betyder, at der umiddelbart kan være flere underliggende årsager til, at en angst træder frem. Det gør det på ingen måde lettere, at arbejde med at fjerne en angst. Men det betyder ikke, at det er umuligt.

En hyppig årsag til angst, er angsten for at angsten skal træde frem. Det vil sige, at det ikke er angsten i sig selv, der er værst. Det er angsten for, at angsten skal komme. Når angsten for angsten træder frem, slår alle alarmklokker til, inden der er nogen fysisk årsag til, at de skal være der. Angsten for angsten er 100% styret af dine tanker. Vel vidende at dine tanker kan sætte din krop i en tilstand af angst, er det stadig dine tanker, der sætter det i gang.

Det betyder, at du også kan ændre den påvirkning, der er fra din angst. Ændringen kan ske, ved at du ændrer dine tanker. Du har brug for ikke at være bange for angsten for angsten. Du har brug for at have tillid til, at alt kan ændre sig, fra i dag og til i morgen. Tilliden til, at det kan bliver anderledes – og bedre – er afgørende for, at det kommer til at virke for dig. Jo større tillid til at en ændring kan ske, jo hurtigere kommer det til at ske.

Det paradoksale er, at du godt ved, at din angst har nogle påvirkninger, der ikke er så smarte og som du helst vil være uden. Angsten i sig selv gør, at andre mennesker kan fravælge dig og dit selskab, da de ikke hverken forstår din angst eller vil have deres liv påvirket af en tilstand, som de ikke forstår. De ved ikke, hvordan de skal håndtere situationen, når de ser din angst. Hvis ikke de selv har været i en tilsvarende situation – eller de har glemt, hvordan det var – så vil de ikke forstå dig.

Her træder så angsten for angsten ind. Da du ikke ønsker de virkninger angsten har, tænder det en angst for de virkninger det har, hvis angsten virkelig viser sig. Du kan blive overmandet af angsten for angsten for at blive afvist.

Grundliggende angst: Angst for at blive afvist.

Angst er ikke en tilstand du er, det er en tilstand du har.

OPGAVE
Følg vejledningen for, hvordan du løser opgaverne i “Sådan løser du opgaverne”. Brug skemaet til at arbejde med temaet: “Jeg er angst for, at blive angst”.