Hvad du ønsker dig i gave? Ikke så meget, men det må i alt fald ikke være …

Den del kender du sikkert godt? Enten fra dig selv eller fra andre og måske ikke lige med gaver, men så med andre ting.

Hvad er årsagen til, at du ikke kan bestemme dig? Sådan for alvor tage en beslutning? Den ene del er, at du ikke vil være til besvær. Men det bliver du så, fordi giveren skal tage beslutning for dig, uden at vide om du er tilfreds. Det er du måske ikke, men det er fordi du ikke kan beslutte dig. Det har ikke noget med giveren, at gøre. Men det ved giveren ikke, hvis ikke du fortæller det.

Når du kender dit ønske betyder det, at du meget præcist kan fortælle dine omgivelser, hvad du vil. Når du fortæller dine omgivelser, hvad du ønsker, så ved de helt præcist, hvad de bedst kan give dig og de skal ikke famle i blinde, for at finde det svar du ikke selv kender. Og med risiko for, at de kommer til at skuffe dig.

Hvis ikke du kender dine ønsker, så find dem.

Hvis ikke du sætter ord på dine ønsker, hvordan skal andre så kunne vide, hvad det er du gerne vil have?

Du kan i alt fald ikke være bekendt efterfølgende at være sur over, at du ikke fik, hvad du gerne ville have, hvis du ikke har sat ord på dine ønsker. Og du skal huske at sige det til de rigtige. Det nytter ikke, at du fortæller din søster eller bror, hvad du gerne vil have, hvis det er moster, der skal sørge for, at det går i opfyldelse. Så er det moster, du skal fortæller det til.

Parforhold går i stykker, fordi den ene part fortæller sine venner om de udfordringer der er med partneren, men samtidig afholder sig fra, at fortælle det til sin partner. Det er vel ikke helt fair?

Hvad har ønsker og grænser med hinanden at gøre? Jo, en grænse er et ønske med en mere fast karakter. En håndlavet mærkevare er en håndlavet mærkevare, det er ikke et tilfældigt massefremstillet produkt fra fjernøsten. Du har brug for at ose af kvalitet i stedet for at lade andre mase sig ind over dine grænser. Hvis du klart sætter dine grænser, så der ikke er tvivl, så ved andre også, hvor du står og hvor langt de kan gå.

At tage dig mod til at sætte ord på dine ønsker er at sætte grænser. Og det giver dig styrke.

Husk, at det er bedre at miste en dårlig relation, end det er, at miste dig selv.

Underliggende angst: Angst for at blive afvist.

Angst er ikke en tilstand du er, det er en tilstand du har.

OPGAVE
Følg vejledningen for, hvordan du løser opgaverne i “Sådan løser du opgaverne”.

1) Der er i teksten indsat en række spørgsmål, tag hver enkelt spørgsmål, eller blot dem du ikke lige kan svare på, og besvar spørgsmålene ved at bruge skemaet.

2) Brug skemaet til at arbejde med temaet: “Jeg kan ikke sætte grænser”. Der hvor du lader andre træde ind over dine grænser, hvor du ikke formår at sige fra, hvor du laver overspringshandlinger for at slippe for en opgave og andre steder, hvor du ikke kan sætte grænser, sige fra eller sige din mening.