De foregående beskrivelser skulle gerne have vist dig, at angst ligger i flere niveauer og at den angst du oplever, ikke er den virkelige angst. Højdeskræk er derfor ikke angst for højder. Det er angst for de virkninger det har, hvis du falder ned: du kan komme til skade, det kan gøre ondt eller du mister kontrollen eller sikkerheden i at have et fast holdepunkt. Du kan i værste fald dø eller blive lemlæstet og gjort til en grøntsag.

Som du også har set gennem de foregående beskrivelser, er der en underliggende angst, som vi endnu ikke har gennemgået. Og der er flere typer angst, som det kunne være på sin plads at arbejde med. Det vil dog ikke ændre på det store billede: At angsten for at blive udstødt er en basal angst.

Det gode spørgsmål er nu, er der en angst under angsten for udstødelse?

Hertil er svaret Ja, selvom den er tæt på at være sammenlignelig med, så har den et andet navn. Det er angsten for, ikke at være elsket.

Angsten for angsten, fortjener ligeledes opmærksomhed, så du også kan få den frisat. Vi gennemgår begge disse i de næste beskrivelser.

Grundlæggende angst: Angst for ikke at være elsket.

Angst er ikke en tilstand du er, det er en tilstand du har.